Alexander Isak bliver i Newcastle, hvis…
Weekendens Carabao Cup-finale mellem Newcastle og Liverpool kan få stor betydning for, hvor Alexander Isak spiller henne i næste sæson.
Det mener den tidligere engelske landsholdsspiller Nicky Butt.
LÆS OGSÅ: Helt vildt: Liverpool har fem stjerner på ønskelisten
En sejr for Eddie Howes mandskab i søndagens møde på Wembley vil betyde, at den svenske angriber bliver på St James’ Park, mener Butt.
Det har været endnu en forrygende sæson foran kassen for svenskeren, der har tiltrukket sig stor interesse. Det er blevet til 22 mål og fem oplæg i 32 kampe på tværs af samtlige turneringer.
Arsenal har været kædet kraftigt sammen med Alexander Isak. The Gunners’ jagt på en ny angriber er blevet mere og mere åbenlys, efterhånden som sæsonen er skredet frem.
Ifølge Football Insider kan Alexander Isak da også havne i Liverpool, som skulle være klar til at sende Darwin Núnez den anden vej som en del af en byttehandel.
Men det er slet ikke sikkert, at det når så langt. Et trofæ vil nemlig betyde meget for, om Alexander Isak også spiller i Newcastle i 2025/26-sæsonen, lyder det nu.
– Først og fremmest er Newcastle et fantastisk sted at spille fodbold. I dårlige tider rykker man ned. De er passionerede, de er utrolige, og jeg ville elske at være der og vinde noget, som de potentielt kommer til.
– En anden side af mønten i det tilfælde er Isak. De har råd til at holde på ham. De er en meget, meget rig klub, så hvis de vinder pokalen og med den fest der vil være deroppe, så tror jeg ikke, han forlader klubben, lyder det fra Butt i et interview med talkSPORT.