All in: Nu vil de have Marc Guehi
En af de spillere, der har været talt meget om i de seneste transfervinduer, er Marc Guehi.
Crystal Palace-stopperen, der også er fast mand på det engelske landshold, viser sig flot frem i Premier League, og det har naturligt fået andre klubber til at holde øje.
Heriblandt angiveligt en klub, som Marc Guehi kender ret godt, nemlig Chelsea, som han skiftede væk fra i 2021.
Og Chelsea har nu tilsyneladende set nok til, at de kommer til at gå meget målrettet efter at hente Marc Guehi tilbage til Stamford Bridge i sommerens transfervindue.
– Chelsea er fast besluttet på at lede jagten på den eftertragtede England-stopper Marc Guehi denne sommer, lyder det fra mediet.
Videre skriver The Mirror, at Crystal Palace forlanger et beløb for Guehi, der svarer til omtrent 630 millioner kroner.
Newcastle og Tottenham skulle være blandt de klubber, der ligesom Chelsea har interesse i at tilknytte Crystal Palace-anføreren.
Marc Guehis kontrakt med Crystal Palace løber frem til sommeren 2026.
Læs også: Skarp kritik af én Liverpool-spiller efter remis
Den næste kamp, der venter for Chelsea, er på lørdag, hvor Aston Villa venter i Birmingham.
Forud for det opgør er Chelsea at finde på Premier Leagues sjetteplads. Her har The Blues dog kun ét point op til Manchester City, der i skrivende stund er nummer fire i rækken.