Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alt du skal vide om Trent Alexander-Arnolds fremtid

Af Morten Jørgensen
26.03.2025 Kl. 12:46

Trent Alexander-Arnolds fremtid har været et flittigt emne til debat gennem mere end et år, og nu nærmer en afslutning sig. 

Annonce

Den 30. juni 2025 udløber Trent Alexander-Arnolds kontrakt med Liverpool, og hvad der derefter skal ske prøver vi at give et overblik over her. 

Gennem mere end et år har der været utallige rygter om, at Real Madrid vil have fingrene i ham, og at han også selv er interesseret i at tage til den spanske kongeklub. Vi forholder os her til, hvad de mest troværdige medier melder om historien. 

Fortsætter Trent Alexander-Arnold i Liverpool?
Det er der på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at han gør. Liverpool har tilbudt ham en kontraktforlængelse, men englænderen har ikke sat sin underskrift på den. 

Gennem hele forløbet har forsvarsspilleren holdt tæt med sine tanker om fremtiden, og han har i modsætning til Mohamed Salah og Virgil van Dijk ikke givet flere interviews. 

Skifter han til Real Madrid?
Meldingen fra The Athletic-journalisten David Ornstein er ganske tydelig. Real Madrid arbejder ihærdigt på at få lukket en aftale med Trent Alexander-Arnold

Den spanske storklub har fulgt den 26-årige englænder i to år og har siden januar i år gjort alt, hvad de kan for at få ham ombord. 

Har Trent Alexander-Arnold skrevet under?
Nej, det er der stadig ikke noget, der tyder på, at han har. Ifølge The Athletic skal Real Madrid informere Liverpool, når eller hvis en aftale er på plads. Det er ikke sket endnu. 

Real Madrid må frit forhandle med Trent Alexander-Arnold, fordi han har mindre end seks måneder tilbage af sin kontrakt med den engelske storklub. 

Hvordan reagerer Liverpool-fansene?
Det kan ikke komme som nogen overraskelse for Liverpool-fans, at Trent Alexander-Arnold er interesseret i at forlade klubben til fordel for Real Madrid med de skriverier, der har været i så lang tid. 

Ikke desto mindre er der en del videoer på sociale medier med Liverpool-fans, der brænder deres trøjer med Trent Alexander-Arnolds navn bagpå. 

På både sociale medier og fanfora kan man også læse, hvordan der er en stor skuffelse over, at englænderen ser ud til at forlade klubben på en fri transfer. 

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce