Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alt er på plads: Målmand meldes millimeter fra Liverpool

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.08.2024 Kl. 12:49

Mange går i disse dage og venter på, at Liverpool sikrer sig Valencias georgiske målmandsprofil Giorgi Mamardashvili.

Nu ser det ud til, at det skifte er ét skridt tættere på.

I hvert fald ifølge den normalt velinformerede transfer-journalist Fabrizio Romano.

For ifølge Romano har Mamardashvili bestået det obligatoriske lægetjek, og det er nu kun et spørgsmål om tid, før Georgiens stærke EM-keeper kan kalde sig selv for Liverpool-spiller.

Liverpool og Giorgi Mamardashvili er en af sommerens helt store transfersagaer, men den saga ser nu altså ud til at nå sin afslutning.

Giorgi Mamardashvili stod denne sommer en forrygende EM-slutrunde for Georgien, der var en af turneringens helt store positive overraskelser. Undervejs formåede slutrundedebutanterne at besejre Portugal med 2-0 og spillede sig derved videre fra gruppen.

Her måtte de dog se sig slået i ottendedelsfinalen af de senere Europamestre fra Spanien.

Liverpool betaler angiveligt 261 millioner kroner for den georgiske keeper, der underskriver en seks-årig aftale med klubben fra Anfield.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce