Alt er på plads: Nu forlader han Arsenal
Meget tyder på, at Jorginho er i gang med at spille sin sidste sæson hos Arsenal.
Den italienske midtbanespiller er gentagne gange blevet rygtet væk fra The Gunners, og den 33-årige midtbanespiller har da også kontraktudløb efter sæsonen.
LÆS OGSÅ: Martin Zubimendi i chokskifte?
Nu rykker et skifte væk fra Arsenal imidlertid tættere på.
Senest er den italienske storklub Juventus blevet sat i forbindelse med Jorginho, men det bliver ikke italienerens næste destination, lyder det nu.
Den brasilianske journalist Venê Casagrande kan på X – det tidligere Twitter – nu fortælle det seneste nyt om den 33-årige Arsenal-spiller.
Brasilianske Flamengo er nemlig stadig inde i billedet, og ifølge Casagrande er der også sket væsentlige fremskridt i forhold til at opnå en handel.
Casagrande beretter nemlig, at alt er på plads mellem Flamengo og Arsenal-spilleren. Der vil være tale om en treårig kontrakt.
Journalisten tilføjer desuden, at Flamengo er blevet informeret om, at Jorginho vil indgå en forhåndsaftale med klubben allerede i denne uge.
De rette folk vil blive kontaktet, så der kan udarbejdes det formelle papirarbejde, inden skiftet endegyldigt falder på plads.
Jorginho har spillet 1201 minutters fodbold fordelt på 23 Arsenal-kampe i denne sæson.
Jorginho ankom til Arsenal fra Chelsea i 2023. Det er blevet til 50 Premier League-kampe i Arsenal-trøjen siden da.
I Chelsea blev det til 143 af slagsen, så det er en bundrutineret herre, som inden længe vinker farvel til Premier League.
Foruden en rig erfaring fra Englands bedste række, har Jorginho opnået 57 A-landskampe for Italien, siden han fik debut for Il Azzurri i 2016.