Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim giver meget overraskende Zirkzee-melding

Af Mikkel Wittorff Hollmann
18.02.2025 Kl. 08:53

I sommer kom Joshua Zirkzee til Manchester United.

Klubben hentede den hollandske angriber i Serie A, hvor han havde haft en forrygende sæson med Bologna.

Men siden ankomsten til Manchester United har Joshua Zirkzee ikke for alvor slået igennem. I indeværende Premier League-sæson er det således blevet til bare tre scoringer fra den 23-årige hollænder.

Zirkzee har da også for det meste startet på kampene bænken, mens det som oftest har været Rasmus Højlund, der har været foretrukket i angrebet. Men da Manchester United søndag mødte Tottenham i London, var de begge at finde i startopstillingen.

Zirkzee spillede således en form for 10’er i kampen, og ifølge Rúben Amorim giver det ret god mening.

– Jeg synes, at Josh (Joshua Zirkzee, red.) ikke er en klar nummer ni, han spillede mere som en 10’er (offensiv midtbanespiller, red.).

– Han er stærkere fysisk, han er tyndere, han arbejder virkelig hårdt, og han spiller i en bedre position for ham.

– Han forbedrer sig, han vinder flere dueller og han er endda hurtigere, det føler du i kampen, og det hjælper til at træffe beslutningen, sagde Rúben Amorim efter Manchester Uniteds nederlag til Tottenham ifølge klubbens hjemmeside.

Joshua Zirkzees kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2029.

Læs også: Nu er der afgørende nyt om United og Victor Osimhen

Manchester United skal i aktion igen på lørdag. Her er det Everton, der er modstanderen, når De Røde Djævle tager turen til Goodison Park.

I Everton er det den tidligere Manchester United-manager David Moyes, der er i spidsen for holdet, og han har meget ofte danske Jesper Lindstrøm i startopstillingen. Lindstrøm får da også ros for sine præstationer for The Toffies.

Øverst i artiklen finder du højdepunkterne fra Manchester Uniteds nederlag til Tottenham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce