Amorim har særlig rolle til Højlund
Rúben Amorim overtager snart styringen i Manchester United.
Portugiseren kommer fra en periode i Sporting, hvor han har haft meget stor succes.
Amorim har således forvandlet Sporting til lige nu at være det bedste hold i Portugal, hvor de er forsvarende mestre og foreløbigt har lagt fra land med maksimumpoint efter de første ti spillerunder.
Senest storsejrede de, da de mødte Pep Guardiolas Manchester City i Champions League. Her vandt Sporting med vilde 4-1.
Læs også: Van Nistelrooy giver benhård Højlund-besked
I den kamp var Viktor Gyökeres, Sportings svenske stjerneangriber, igen på pletten. Denne gang scorede angriberen hele tre mål.
Gyökeres byggede dermed videre på en vild målform, der har fået flere storklubber til at angiveligt at rette deres interesse mod den 26-årige angriber.
Men ikke Manchester United – for her har Rúben Amorim planer med Rasmus Højlund. Sådan lyder det i Manchester Evening News.
– Det er usandsynligt, at klubben kan finde penge til at skubbe på for en spiller med en frikøbsklausul på 750 millioner kroner, men Amorim vil prioritere at få Rasmus Højlund, seks år yngre end Gyökeres, til at udfylde den samme rolle, lyder det i avisen.
Rasmus Højlund startede på banen, da Manchester United torsdag besejrede græske PAOK i Europa League.
Ruud van Nistelrooy var dog ikke ovenud begejstret for det, han så fra den danske 9’er.