Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim har udpeget sin første United-signing

Af Emil Plovgaard
31.10.2024 Kl. 18:18

Rúben Amorim lader til at blive ny manager for Manchester United.

Mandag fyrede klubben Erik ten Hag efter en skuffende begyndelse på sæsonen, hvor klubben frister en tilværelse som nummer 14 i Premier League.

LÆS OGSÅ: Skrækkelig statistik forfølger Chelsea

Torsdag kunne det lyde, at en fuld aftale nu var på plads mellem United og Amorim, som står i spidsen for Sporting i yderligere tre kampe, inden han overtager jobbet hos United efter næste måneds landsholdspause.

Det betyder, at hans første kamp for De Røde Djævle vil blive en udekamp mod Ipswich 24. november, og at Ruud van Nistelrooy står i spidsen for klubben indtil da.

Det lader dog ikke til, at Amorim spilder tiden. Allerede inden han er på plads, har han kigget på, hvad truppen har brug for.

Han er ifølge GiveMeSport kommet frem til, at Wolves’ Rayan Aït-Nouri er, hvad klubben mangler.

39-årige Amorim spiller som regel med en tremandskæde i forsvaret og derudover to backs, og derfor skal der forstærkninger på sidstnævnte område.

Aït-Nouri har desuden også heftig interesse fra Liverpool.

Algerieren, der figurerer i venstre side af Wolves’ forsvar, har kontraktudløb i slutningen af næste sæson, og det har kun fået interessen for ham til at stige.

Han ønsker at vise sit værd på en højere hylde, efter at han har imponeret lige siden han skiftede til klubben fra Molineux fra franske Angers i 2020.

Både Liverpool og United har brug for en ny venstre back inden længe.

For United gælder det, at både Luke Shaw og Tyrell Malacia har været hårdt plaget af skader.

LÆS OGSÅ: Det er skidt nyt for Eriksen og Højlund, mener dansk ekspert

Aït-Nouri har optrådt 126 gange for klubben og er en reel trussel i offensiven. Derfor passer han godt til den spillestil, Amorim vil praktisere på Old Trafford. Wolves mener, at Aït-Nouri er 530 millioner kroner værd.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce