Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim i problemer: Én ting kan koste jobbet

Af Emil Plovgaard
15.04.2025 Kl. 20:35

Manchester Uniteds sæson er gået i stå, og Rúben Amorim står nu over for alvorlige udfordringer. Efter at have overtaget roret i oktober, har Amorim ikke været i stand til at få styr på De Røde Djævles problemer. Klubben ligger kun tre point foran West Ham på 17.-pladsen, og et 4-1-nederlag til Newcastle var et nyt nederlag i en skuffende sæson.

Annonce

Sæsonens skuffelser gør nu, at alt står og falder med næste uges Europa League-kvartfinale mod Lyon. Jamie Carragher peger på én ting, der kan få Amorim fyret, som han ser som en afgørende faktor i Uniteds fortsatte problemer.

– Jeg mener, at Amorim formentlig er den sidste i køen ved håndvasken, hvis man kan sige det sådan. Man er nødt til at kigge på ejerne og spillerne her. Han træder ind i en virkelig vanskelig situation.

– Vi er nødt til at huske på, at han ikke ønskede at tage jobbet med det samme. Han ønskede at komme til sommer i en pre-season, men de resultater, han har skaffet indtil nu er stadig ikke gode nok.

– Vi ved, at vi ikke forventer, at Manchester United vinder hver eneste uge. Vi ved, at det ikke er et tophold, men de bør ikke være, hvor de er i tabellen, selv med de spillere, de har.

Amorim har været loyal mod sin tremandskæde i forsvaret, hvor danske Patrck Dorgu, der blev hentet i vinterens transfervindue, har tilført nødvendig styrke på wingback-positionen.

Der har været spekuleret i, om Amorim bør være mere fleksibel med sit system, men det vil være en fejl, mener Carragher.

– Det tog en del tid at få systemet ind – naturligvis. Folk er stadig ikke overbeviste om, hvorvidt det er den rigtige beslutning.

– Folk mener, at han bør skifte system, men sådan ser jeg det ikke, for hele hans trænerkarriere og den succes, han har opnået, er baseret på det system. Det er det, som han ved virker. Hvis de benytter sig af noget andet, kan de lige så godt skifte manager, siger Carragher ifølge London Evening Standard.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce