Amorim tager disse seks med sig til Manchester United
Ruben Amorim havde officielt første arbejdsdag hos Manchester United mandag.
Det kom ligeledes frem mandag, at Ruud van Nistelrooy er fortid i klubben.
LÆS OGSÅ: Her er listen: Syv spillere faldt i unåde under Erik ten Hag
Den 39-årige portugiser ønsker at sætte sit eget præg på staben, og i alt tager han seks mand med sig fra Sporting til Manchester.
Det skriver den portugisiske avis O Jogo.
I dag, tirsdag, har Amorim set træningsanlægget, Carrington, mens han venter på at få sin arbejdstilladelse, så han kan komme ordentligt i gang med sit nye job.
O Jogo skriver, at han i United vil hilse Sporting-analytiker Eduardo Rosalino velkommen. Han vil følges sammen med Emanuel Ferro, Adélio Cãndido, Carlos Fernandes, Jorge Vital og Paulo Barreira.
Avisens primære fokus er på Rosalio, der har været hos Sporting siden 2013/14-sæsonen, da han ankom som analytiker til reserveholdet.
Han begyndte at arbejde på klubbens førstehold et år senere, og han har siden da besiddet stillingen, men nu kommer opholdet til en ende, idet han følger med Amorim til Manchester United i håbet om yderligere succes.
LÆS OGSÅ: Indrømmer: Forkert at hente Cristiano Ronaldo
Amorim overtager et Manchester United-mandskab på 13.-pladsen, og efter planen vil hans første opgave være mod Ipswich på udebane den 24. november, hvis arbejdstilladelsen da når at falde på plads inden da.