Amorims stjernestopper kan skifte til Bayern München
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Bayern München har kig på en af de spillere, som Rúben Amorim har været med til at udvikle.
Det er forsvarsspilleren Ousmane Diomande, som inden for de seneste par sæsoner har udviklet sig med vilde skridt.
I Sporting er det især sket under Rúben Amorims ledelse, og derfor er der også spekuleret i, om portugiseren ville hive ham med til Manchester United. Nogle konkrete rygter har der dog ikke været, og nu ser det også svært ud.
Læs også: Danmark kan miste Chido Obi-Martin
For ifølge Tipsbladet er Bayern München har forhørt sig hos Sporting om muligheden for at købe Ousmane Diomande. Det bliver dog rigtig dyrt.
For han har en frikøbsklausul på 600 millioner kroner i sin nuværende kontrakt. Sporting vil ikke sælge ham for mindre, og derfor skal der altså smides et kæmpe beløb.
Det beløb er formentlig for stort for Brighton, der også er interesseret i forsvarsspilleren. En transfer i den størrelsesorden vil smadre klubbens transferrekord fuldstændig. Det sker næppe.
Også Real Madrid og Atlético Madrid er tidligere blevet sat i forbindelse med ivorianeren.
Den unge stopper har en fortid på kontrakt hos FC Midtjylland. Her fik han aldrig debut, men den danske klub kan tjene styrtende med penge på ham.
Læs også: Mikkel Damsgaard reagerer på vildt rygte
I forbindelse med salget af ham blev der indskrevet en videresalgsklausul på 20 procent. Derfor kan FC Midtjylland altså få yderligere 100 millioner kroner for ham.