Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anbefaler Erik ten Hag: Skil dig af med disse to spillere

Af Emil Plovgaard
11.05.2023 Kl. 20:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik ten Hag har snart overstået sin første sæson som Manchester United-manager.

Det er en sæson, der har budt på fremskridt, men klubben mangler stadig det sidste i forhold til at kæmpe med om trofæer.

Og ifølge den tidligere angriber i klubben, Louis Saha, så bør Ten Hag skille sig af med to spillere for at forbedre rygraden på holdet.

LÆS OGSÅ: UEFA overvejer at flytte Champions League-finalen

Det drejer sig om Harry Maguire og David de Gea.

– En stor del af selvtilliden hos Manchester United kommer fra den forreste linje, men også fra forsvaret. Vi må se, hvem der starter i næste sæson ved siden af Lisandro Martínez og Raphaël Varane.

– Harry Maguire har ageret meget professionelt og har ikke skabt støj eller beklaget sig. Men baseret på kvalitet, skal han finde sig en anden klub, for denne sæson har været forfærdelig for ham.

– David de Gea-situationen er svær, for på den ene side edder han holdet, og han er i stand til at redde holdet, men vi ønsker stabilitet i hver kamp. Nu og da har han et par svipsere, men sådan er spillet.

– Hvis man vil vinde titlen, har man brug for stabilitet og ikke nogen, der laver tre eller fire dyre fejltagelser. Hvis man har en målmand, der laver fejl, men samtidig scorer tre mål, så lægger man ikke mærke til det, men De Geas fejltagelser har forårsaget stor skade.

– Jeg ser et problem med De Gea, for han har forbedret sig over årene, men han er ikke i nærheden af, hvor gode andre målmænd er i forhold til fødderne, såsom Ederson. De Gea er nødt til at forbedre sig eller acceptere, at han har konkurrence, og det er fuldstændig normalt, siger Saha ifølge Manchester Evening News.

LÆS OGSÅ: To Arsenal-stjerner ude i resten af sæsonen

LÆS OGSÅ: Medie: Forlader Chelsea efter 15 år

 

Annonce