Andreas Christensen chokerer med uventet beslutning
Andreas Christensen har angiveligt besluttet sig for at blive hos FC Barcelona.
Det til trods for vedvarende spekulationer omkring danskerens fremtid.
Den danske landsholdsspiller er opsat på at gennemføre sin aftale med den catalanske storklub, der gælder frem til sommeren 2026. Det skriver den catalanske sportsavis SPORT.
Christensens sæson har været hæmmet af mange skader, og det har påvirket hans form og tilgængelighed for Blaugrana, der dog har klaret sig fint uden hans tilstedeværelse.
Hans rolle i truppen er tilmed blevet reduceret, eftersom spillere som Pau Cubarsi, Iñigo Martinez, Ronald Araujo og Eric Garcia i stedet har styret defensiven under Hansi Flicks ledelse.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Mens et sommerskifte ellers så ud til at være på trapperne, lader det til, at Andreas Christensen nu har ændret holdning.
Han er nu fokuseret på at vende tilbage i kampform og gøre sig fortjent til en plads på mandskabet, hvor der er hård kamp om pladserne.
Han har ingen intention om at forlade klubben eller blive lejet ud, og derfor er der planlagt forhandlinger med Hansi Flick og klubbens sportsdirektør Deco inden for de kommende uger, lyder det.
Du finder de seneste transferrygter her.
I videoen øverst i artiklen kan du høre Michael Laudrup fortælle om Andreas Christensens situation hos FC Barcelona.