Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Andreas Skov Olsen på vej mod stort skifte?

Af Emil Plovgaard
11.10.2024 Kl. 15:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andreas Skov Olsen kan være på vej mod et stort skifte.

Annonce

Den danske kantspiller har siden januar 2022 spillet i Belgien.

Læs også: Liverpool har aftale på plads med Serie A-stjerne

I den forgangne sæson blev det til 10 mål i Jupiler Pro League. Og i denne sæson er han allerede noteret for fire mål i de første 10 kampe af sæsonen.

Fredagens udgave af La Gazzetta dello Sport mener nu at vide, at AC Milan har udset sig Andreas Skov Olsen som en af tre transferemner.

De andre to er Noa Lang fra PSV Eindhoven og Crystal Palaces Ismaila Sarr.

Årsagen er, at der er tvivl om fremtiden for Luka Jovic, Noah Okafor og Samuel Chukwueze.

Andreas Skov Olsen har tidligere spillet i italiensk fodbold. Således tørnede han ud for Bologna på en periode over to og et halvt år. Det blev til i alt 70 kampe for danskeren.

Ifølge La Gazzetta dello Sport vil Skov Olsen koste omtrent 15 millioner euro, svarende til 112 millioner kroner.

Andreas Skov Olsen blandt tre Milan-emner

Som nævnt er Skov Olsen i konkurrence med både Lang og Sarr om at få det forjættede skifte i hus. 

Lang har tidligere været på radaren hos AC Milan, der dog besluttede sig for at hente hans daværende holdkammerat i Club Brügge, Charles de Ketelaere.

Den hollandske kantspiller er nu at finde hos PSV Eindhoven, der købte ham fri i sommeren 2023 for omtrent 112 millioner kroner.

I denne sæson har han dog blot spillet tre kampe fra start ud af otte mulige.

25-årige Lang har tilbragt hele sin karriere i enten Belgien eller Holland, og han kan måske føle, at tiden er inde til at gøre sig bemærket andetsteds.

Tredje mulighed på blokken er Sarr, der har været at finde i Premier League hos både Watford og Crystal Palace.

Sarr har kun startet inde i én Premier League-kamp denne sæson, nemlig i seneste runde mod Liverpool.

Læs også: United-legende revser Christian Eriksen

Han ventes også at koste omkring 112 millioner kroner.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce