Andreas Skov Olsen trækker overskrifter
Så skete det endelig for Andreas Skov Olsen.
Den danske landsholdsspiller kom nemlig på tavlen for Wolfsburg – og det var første gang.
Wolfsburg, der ligeledes råder over danske Joakim Mæhle, Mads Roerslev og Jonas Wind, endte dog med at tabe fredag mod RB Leipzig med 2-3, selvom Andreas Skov Olsen fik prikket hul på målbylden.
Det var faktisk også en dansk fod, der leverede den målgivende aflevering efter 74 minutter. Den tidligere AaB-profil og landsholdsdarling, Joakim Mæhle, fandt nemlig Skov Olsen på højrekanten.
Den teknisk stærke Andreas Skov Olsen tøvede ikke ét sekund, før han bragede den ind i nettet med sit ‘dårlige’ højreben. Det blev dog ikke til mere for folkevognsklubben.
Se målet øverst i artiklen.
Fredag kom det desuden frem, at Andreas Skov Olsens landsholdskollega er færdig for sæsonen.
Evertons cheftræner David Moyes meddelte på gårsdagens pressemøde, at den danske kantspiller Jesper Lindstrøm kommer til at misse resten af sæsonen.
Den Napoli-ejede Lindstrøm er nemlig blevet opereret for lyskebrok. Selvom operationen er gået godt, kommer han ikke i aktion for The Toffees mere i denne sæson.
– Desværre har Jesper Lindstrøm fået en brokoperation i går, hvilket betyder, at han er færdig for sæsonen, siger David Moyes ifølge klubbens officielle hjemmeside.
Her kan du læse, hvordan Jesper Lindstrøm selv har reageret efter operationen og med det in mente, at han måske har spillet sin sidste kamp for The Toffees.