Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anfield er et fort: Liverpool kan tangere vild rekord mod United

Af Jeppe Augustsen
01.12.2023 Kl. 10:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ti kampe og ti sejre.

Anfield har været et fort for Liverpool i denne sæson, hvor de altså har fået maksimal pointhøst.

I sæsonens første seks hjemmekampe i Premier League er det blevet til 17 mål, mens de har blot har indkasseret to mål.

Kun Aston Villa overgår Liverpools hjemmebanestime i Premier League med en bedre målscore, der lyder på 23 mål scoret og fem mål lukket ind.

Liverpool har vundet alle seks kamp med mindst to mål – og det samme har været tilfældet i Europa League og Carabao Cuppen.

Her har de vundet 3-1 over Leicester, 2-0 over Union St. Gilloise, 5-1 over Toulouse og 4-0 over LASK.

De har altså vundet sæsonens ti hjemmekampe med mindst to mål.

Nu er de er på jagt efter en rekord fra 1939.

På søndag skal de møde Fulham på Anfield og næste hjemmekamp igen er mod Manchester United den 17. december.

Såfremt Liverpool vinder de to opgør med to mål eller mere, vil de tangere Wolverhamptons rekord fra 1939 med tolv hjemmebanesejre i træk med en sejrsmargin på mindst to mål.

Rekorden kan de få for sig selv, hvis de også formår at vinde med to mål over West Ham i Carabao Cuppen. Den kamp spilles den 20. december.

Annonce