Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anmodning: Tottenham vil spille på udebane i næste sæsons første kampe

Af Morten Jørgensen
27.02.2018 Kl. 09:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De første tre eller fire kampe i næste sæson kan ende med at blive spillet på udebane for Tottenhams vedkommende. 

Annonce

Det nye stadion, som Tottenham er ved at bygge, når ikke at blive klar til sæsonstart i næste sæson, og dermed kommer London-klubben ikke til at spille på hjemmebane i august.

I stedet kommer den første hjemmekamp først til at blive spillet på White Hart Lane i september 2018, skriver the Independent i dag.

Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, bekræftede på et møde med Tottenham Hotspur Supporters Trust den 20. februar, at Premier League-klubben formentlig ville anmode om at spille de første par kampe i næste sæson på udebane.

Her sagde Levy samtidig også, at det hele har været klubbens plan at gøre, som West Ham gjorde i denne sæson. Her spillede the Hammers sine første tre kampe på udebane, eftersom der blev afholdt VM i atletik på London Stadium.

Også Liverpool har tidligere spillet flere af sine første kampe i sæsonen på udebane, da Anfield ikke kunne nå at blive klar til sæsonstart i 2016/17. Derfor må det også forventes, at Premier League vil give Tottenham tilladelse til at spille på udebane i sæsonens første kampe.

Annonce

Annonce