Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anthony Martial er flyvende i sin nye klub

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.01.2025 Kl. 11:53
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

I sommer drog Anthony Martial videre fra Manchester United.

Franskmanden blev købt dyrt i Monaco i 2015, men efter en svær periode hos De Røde Djævle, der blandt andet indebar et mislykket lejeophold i Sevilla, skiftede Martial på en fri transfer.

Turen gik til græsk fodbold, hvor han skrev under på en kontrakt med AEK Athen. Her blev Anthony Martial holdkammerater med danske Jens Jønsson, der har en fortid i AGF.

Og i Athen gør Martial det fremragende.

Offensivspilleren, der ellers har været hårdt plaget af skader i sin karriere, spiller fast og er hurtigt blevet en profil for den græske topklub.

Faktisk har Anthony Martial ikke misset én eneste kamp for AEK Athen på grund af skader siden ankomsten til den græske hovedstadsklub. Det skriver profilen UF på det sociale medie X.

29-årige Martial spillet 17 kampe for AEK Athen, hvoraf ti af dem har været fra start til slut. Lørdag aften blev han matchvinder, da hans hold besejrede Panetolikos med 1-0.

I alt har Anthony Martial scoret fem mål i den bedste græske række i år.

Læs også: Rúben Amorim får kritik for sin Højlund-beslutning

Martials kontrakt med AEK Athen løber frem til sommeren 2027. AEK Athen er lige nu at finde på andenpladsen i den bedste græske række. Her har holdet fire point op til Olympiakos på førstepladsen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce