Antony afslører: Var tæt på skifte til Uniteds største rivaler
Den brasilianske offensivspiller Antony havde ikke stor succes i sit ophold hos Manchester United.
Derfor blev han i vinter udlejet til spanske Real Betis, hvor han er slået igennem med det samme og er blevet lidt af en publikumsyndling i Andalusien.
LÆS OGSÅ: Martin Zubimendi i chokskifte?
Det var Erik ten Hag, der lagde pres på Manchester United, så klubben kunne hente Antony i Ajax Amsterdam i sommeren 2022.
Men nu afslører Antony, at Liverpool havde gjort klar til, at han skulle afløse Mohamed Salah på Anfield.
Også dengang var der knas i forhandlingerne om en ny kontrakt mellem Salah og Liverpool, sådan som det er tilfældet her i begyndelsen af 2025.
– Det er sandt. Jeg var meget tæt på at skifte til Liverpool, men ingen ved, hvad der ville have været sket.
– I sidste ende tog jeg til Manchester United, jeg havde fede øjeblikke, og det var også et godt valg.
– Salah er en utrolig spiller, og han har gjort ekstraordinære ting længe. Han er en exceptionel spiller. Jeg ved ikke, om han er verdens bedste i øjeblikket, men han er helt bestemt blandt de bedste, og han dyster helt sikkert med om en Ballon d’Or, siger Antony i et interview med det arabisksprogede medie Kooora.
Salah endte som bekendt med at blive hos Liverpool, mens Antony alligevel skiftede til Premier League den samme sommer med sit skifte til Manchester United.
Han scorede inde i sine første tre Premier League-kampe, men siden blev det kun til yderligere to af slagsen i de efterfølgende Premier League-kampe.
Til sammenligning scorede Salah 56 mål i Premier League i samme periode.