Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Antony i chok-exit? Flere Premier League-klubber lurer

Af Emil Plovgaard
23.10.2024 Kl. 17:52

Manchester United har fået flere henvendelser fra Premier League-klubber angående en signing af Antony i det kommende transfervindue til januar.

Det skriver Goal Brasil.

Læs også: Paul Pogba til Arsenal?

24-årige Antony skiftede til United fra Ajax for omtrent 709 millioner kroner, men han har haft svært ved at gøre sin indflydelse gældende i Premier League indtil videre.

Det er blevet til blot 11 mål i de seneste to sæsoner, og i denne sæson har han hverken startet inde i Premier League og Europa League.

Ifølge førnævnte medie har United besluttet sig for at lade Antony forlade klubben i det kommende transfervindue.

Og det forlyder tilmed, at brasilianeren allerede har tiltrukket sig interesse fra flere klubber i Premier League.

Ajax har også holdt interne diskussioner om at hente den brasilianske landsholdsspiller tilbage, men tidligere på ugen lød det, at den hollandske storklub havde sin tvivl omkring netop dette.

Antony vil meget gerne have mere spilletid, men han ønsker at blive i Europa.

Ten Hag blev spurgt ind til Antonys situation hos United i sidste måned.

– Han er utålmodig, og han ønsker at spille.

– Men i topfodbold er der visse regler. Man udtager det hold, der har størst mulighed for at vinde kampen, det hold med den bedste dynamik og kemi. Spillere er nødt til at kæmpe for deres positioner.

– De andre spillere gør det så godt, de bidrager. Han er nødt til at overhale dem. Han er nødt til at gøre sig fortjent via træning, lød det fra Ten Hag.

Læs også: Mourinho sætter spørgsmålstegn ved ny United-fyring

I første omgang er Antony rejst med United-truppen til Tyrkiet, hvor man torsdag aften gæster Fenerbahce i Istanbul.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce