Arne Slot afviste engelsk storklub inden Liverpool
Arne Slot overtog roret hos Liverpool i sommer, hvor han afløste Jürgen Klopp.
Hollænderen skrev under på en treårig kontrakt.
LÆS OGSÅ: Romano afslører: To store forhindringer stopper Salah-kontrakt
På trods af kun en enkelt signing i form af den ineffektive Federico Chiesa har hollænderen formået at få Liverpool i omdrejninger, hvor klubben er placeret på førstepladsen i både Premier League og Champions League.
Liverpool har blot tabt én kamp under Arne Slot indtil videre, og nu befinder klubben sig i en ganske luksuriøs position i forhold til den anden Premier League-titel i klubbens historie, efter at man har ni point ned til Arsenal på andenpladsen efter en imponerende sejr over Manchester City søndag.
Tingene kunne dog være forløbet noget anderledes for Arne Slot.
I 2023 var der interesse fra Leeds United, som havde brug for en afløser for den netop afskedigede Jesse Marsch, efter at han afleverede et mandskab, der ikke havde vundet i syv kampe.
Efterhånden som Leeds fik afslag fra andre kandidater, dukkede Arne Slot op på klubbens ønskeliste.
Slot var taknemmelig for interessen, men valgte at blive hos Feyenoord. Han italesatte desuden interessen ved et pressemøde for at understrege sin forpligtelse til klubben.
– Klubben har været tydelig.
– Det er en kompliment, at en klub som Leeds viser interesse, men vi har gang i noget stort hos Feyenoord. Vi befinder os i en god position i ligaen, i pokalen og i Europa.
– Der er ingen skuffelse. Det er helt bestemt ikke nogen straf at fortsætte her, fortalte han dengang ifølge Sky Sports.
Slot vandt i stedet det hollandske mesterskab med Feyenoord i den sæson, mens Leeds ikke kunne finde den rette manager.
Javi Gracia blev ansat i februar 2023, men siden fyret i maj. Sam Allardyce overtog klubben i de sidste fire kampe af sæsonen, men måtte se klubben rykke ned – det var første gang, at Allardyce prøvede at rykke ned.
LÆS OGSÅ: Én trussel kan ødelægge alt for Liverpool, vurderer ekspert
Leeds hyrede siden Daniel Farke, der førte Leeds frem til playoff-finalen i The Championship, hvor det dog blev til nederlag mod Southampton på Wembley.