Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot bekræfter samtale med stjerne

Af Emil Plovgaard
20.06.2024 Kl. 11:39

Arne Slot har givet sit første interview som ny cheftræner for Liverpool.

I det gør han samtidig klart, at han ikke selv ser nogen forskel i de to titelbetegnelser manager og cheftræner.

Det er vigtigt at understrege, at Slot er blevet ansat som cheftræner. Den første af sin slags i Liverpools lange historie.

Inden da har det altid heddet manager.

Det er normen i England, men det er det ikke i Kontinentaleuropa, hvorfra Liverpool som bekendt har støvet Slot op.

I selvsamme interview med Liverpool FC, fortæller han desuden, at han har været i jævnlig kontakt med sportsdirektør Richard Hughes.

De to kommer til at arbejde tæt sammen angående transfers.

– For mig er det normalt, for det er sådan, det er i Europa og i Holland. Jeg tror ikke, der er den store forskel på at være cheftræner og manager. Som cheftræner kan jeg bare gå fuldt ind i, hvad jeg gerne vil fokusere på.

– Det handler om at arbejde med holdet, forberede holdet på bedst muligvis, og Richard og jeg kommer til at arbejde sammen, når det omhandler transfers, men det er ikke kun os to. Der er en stor stab involveret.

Arne Slot møder sine nye Liverpool-spillere, når pre-season begynder i begyndelsen af næste måned. 

Den hollandske cheftræner kan desuden røbe, at han allerede har talt med Virgil van Dijk, der er til EM med Holland.

– Jeg har rakt ud til nogle stykker af dem. Alle af dem, efter at Jürgen forlod klubben, fordi jeg mente, at det var vigtigt at være retfærdig over for Jürgen og over for spillerne.

– For de var nødt til at runde sæsonen af, og jeg tror ikke, jeg ville være glad, hvis min efterfølgere ringede mine spillere op, før jeg forlod klubben.

– Så mener jeg, det er normalt at begynde med at snakke med anfører, som er Virgil, og det var en nem, fordi vi kunne tale hollandsk, siger Slot i interviewet.

Van Dijk blev udråbt til anfører for klubben sidste sommer som følge af afskeden med Jordan Henderson. I marts kunne han løfte Carabao Cup-trofæet.

Midtstopperen er på vej ind i sit sidste år af sin kontrakt, og det samme er gældende for Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold.

Onsdag kom det frem, at tre nye ansigter skifter til Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce