Arne Slot i chok
Arne Slot og Liverpool røg ind i sæsonens blot andet nederlag i Premier League, da de tabte med 3-2 på Craven Cottage mod Fulham.
Efter kampen var det en ærlig Arne Slot, der snakkede med den fremmødte presse.
Der er fortsat 11 point mellem Premier League-duksene fra Liverpool og titeludfordrerne fra Arsenal på andenpladsen.
Nu reagerer Arne Slot på det sjældne nederlag i Premier League, der fandt sted søndag eftermiddag i London.
– Det var ikke 45 minutters ren katastrofe. Men de fejl, vi lavede, var ikke nogle, vi er vant til, og det er noget andet. Det har skuffet os alle, spillerne og fansene, indleder Arne Slot ifølge The Irish Times.
– En grund til, at vi er i den position, vi er i, er, fordi vi ikke laver mange fejl, og hvis vi gør det, prøver spillerne at gøre op for dem. I anden halvleg skabte vi chancer og kunne have gjort op for det, men vi manglede tid. I de sidste 25 minutter var det klart, at vi kunne score en tredje gang (og udligne, red.).
Nu ser den hollandske Liverpool-boss frem til det næste opgør i Premier League, der venter på Anfield denne søndag.
– Vi har en hel uge til West Ham-kampen. Alle skal være klar over, at den eneste måde, vi vinder på, er gennem en konstant indsats og 90 minutters hårdt arbejde, afslutter Arne Slot.
Der var særligt én spiller fra Liverpool, der fik kritik fra pressen. Han har nu reageret på Instagram.