Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot skriver historie efter ny sejr

Af Emil Plovgaard
28.09.2024 Kl. 21:50

Arne Slot er kommet gevaldigt godt fra land i sin første tid som cheftræner for Liverpool.

The Reds indtager førstepladsen i Premier League efter lørdagens 2-1-sejr over Wolves.

Læs også: Liverpool lurer på tysk landsholdsbobler

Samtidig har hollænderen nu skrevet sig ind i klubbens historiebøger.

Liverpool oplyser på sin hjemmeside, at Arne Slot er den første cheftræner i Liverpools historie til at vinde de første tre udekampe i ligaen.

Inden sejren på Molineux mod Wolves er det blevet til udesejre mod Manchester United og Ipswich.

The Reds har nu vundet de første tre udekampe i denne Premier League-sæson, og det er sket for kun tredje gang i klubbens historie.

Det samme var nemlig tilfældet i både 2018/19- og 2019/20-sæsonen, oplyses det.

I midtugen venter et opgør mod italienske Bologna, hvor gæsterne lægger vejen forbi Anfield i Champions League.

Herefter venter endnu en udekamp i Premier League, når det lørdag gælder Crystal Palace på Selhurst Park. Her kan Arne Slot bygge på den imponerende start, som hollænderen har fået.

Læs også: Ikke mere Saudi: Nyt forbud i Premier League

En anden hollænder i Premier League har det imidlertid noget sværere, og nu er The Athletic kommet med et bud på en tidshorisont for, hvornår en fyring af Erik ten Hag kan indtræffe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce