Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal afvist trods monsterkontrakt

Af Emil Plovgaard
26.07.2024 Kl. 08:46

Arsenal er aktive på transfermarkedet.

Hidtil har klubben hentet tre nye målmænd til klubben denne sommer i form af David Raya, Tommy Setford og danske Lucas Martin Nygaard. Italienske Riccardo Calafiori skulle være på vej fra Bologna inden længe.

Læs også: Kæmpe Arsenal-flop taler ud: Prisen var ikke min skyld

Nu er der imidlertid andre positioner, der skal forstærkes, og derfor er man angiveligt på vej med et bud på Victor Osimhen.

Men der skal også handles ind til fremtiden, og i den anledning har klubben forsøgt at hente Marc Bernal fra FC Barcelona, forlyder det.

I samme ombæring lyder det, at missionen ikke har fået noget lykkeligt resultat for Arsenals vedkommende. Catalanske E-noticias skriver nemlig, at FC Barcelona har afvist henvendelsen, da klubbens nye cheftræner, Hansi Flick, anser Bernal som den næste Sergio Busquets.

Det havde den tidligere Barcelona-spiller Mikel Arteta nok også luret. Så til trods for, at klubben fra det nordlige London, ifølge mediets oplysninger, ankom med en ‘monsterkontrakt’ til Bernal, må man foreløbigt kigge langt efter et skifte.

Bernal skrev onsdag under på en ny kontrakt med FC Barcelona, efter at det lykkedes Flick at overbevise den unge katalaner om en nem vej til spilletid inden for den nærmeste fremtid.

FC Barcelonas akademi, La Masia, er et af verdens mest velrenommerede af slagsen, og her har man produceret nogle af de bedste spillere, verden nogensinde har set.

Læs også: Tidl. Liverpool-stjerne til Arteta: Hold din kæft

Arsenal kædes dog også sammen med noget mere erfarne midtbanespiller, hvor en spiller fra PSG tilsyneladende skulle vække stor interesse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce