Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal ansætter ny sportsdirektør

Af Morten Jørgensen
03.03.2025 Kl. 21:22

Arsenal har været på jagt efter en ny sportsdirektør siden Edu forlod klubben i efteråret 2024, og nu er den rette mand fundet. 

Det er Fabrizio Romano, som denne mandag kan fortælle mere om, hvem Arsenal har holdt en række forhandlinger med det seneste stykke tid. 

Det er den forhenværende sportsdirektør i Atlético Madrid, Andrea Berta, som er udset til at blive ny sportsdirektør i Arsenal. 

Gennem et stykke tid har der været gang i forhandlinger med italieneren, som tidligere på året forlod Atlético Madrid og derfor ikke skal købes fri. 

Forhandlingerne er på et fremskredent stadie, og Andrea Berta prioriterer at tage til Arsenal som næste skridt i sin karriere. 

Ifølge Fabrizio Romano regner alle parter med, at aftalen falder endeligt på plads i løbet af denne måned. Lige nu er der stadig en række detaljer, der skal styr på. 

53-årige Andrea Berta kom til Atlético Madrid i foråret 2013, hvor han fik rollen som teknisk direktør. Den havde han frem til sommeren 2017, hvor han i stedet blev sportsdirektør. 

Læs også: Liverpool-spiller får vanvittig lønstigning i ny kontrakt

Han har altså haft det store ansvar for at hente spillere til den spanske storklub i de seneste mange år, og han regnes som en af verdens mest kompetente sportsdirektører. 

Tidligere har han også været sportsdirektør i Genoa, AC Carpenedolo og Parma.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce