Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal besejrer Manchester United

Af Morten Bruun Jørgensen
16.08.2024 Kl. 21:59

Det er ikke kun Premier League, der er blevet sparket i gang denne fredag aften. 

Også i Premier League 2, hvor klubbernes U21-hold gør sig gældende, er sæsonen nu blevet indledt. 

Her tørnede Arsenal og Manchester Uniteds unge spillere sammen, og det lignede regulære lammetæv til udeholdet.

Allerede før pausen havde Arsenal nemlig bragt sig foran med 4-0. Khayon Edwards scorede to gange, mens både Michal Rosiak og Nathan Butler-Oyedeji også fik scoret. 

Redaktionens forudsigelser: Sådan ender top fire

Kort efter pausen fik Manchester United reduceret ved Ethan Ennis, men ikke længe efter blev Ethan Williams sendt tidligt i bad, og De Røde Djævle var reduceret til ti spillere. 

Det forhindrede dog alligevel ikke Ethan Wheatley i at få reduceret til 4-2 mod slutningen af kampen, men det endte med en sejr til The Gunners.

Manchester United havde blandt andre Harry Amass og Ethan Wheatley, som har snuset til førsteholdet henover sommeren, med i startopstillingen på Meadow Park i Borehamwood.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce