Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-exit: Chido Obi-Martin står til skifte til gigantklub

Af Jeppe Augustsen
10.06.2024 Kl. 17:33

En ny og stor melding er kommet omkring det danske stortalent, Chido Obi-Martin.

Det forlyder nu, at Arsenal-danskeren står til at forlade den engelske Premier League-storklub.

Meldingen kommer fra mediet Academy Scoop, der fokuserer på ungdomsfodbold i England.

Chido Obi-Martin er flere gange i denne sæson gået verden rundt efter sinr præstationer for Arsenals ungdomshold – både for U16-holdet og U18-holdet.

Den 16-årige angriber nettede blandt andet ti gange mod Liverpool på U16-holdet, mens det blev til syv scoringer i en kamp på U18-holdet.

Men Arsenal kæmper nu en kamp for at beholde Chido Obi-Martin.

I sidste uge forlød det, at FC København vil forsøge at overbevise ham om et skifte, men de er ikke de eneste.

Academy Scoop beretter, at Bayern München er i fremskredne forhandlinger med den unge dansker, hvor de håber på at slå rivalerne fra Dortmund i kampen om Chido Obi-Martins eftertragtede underskrift.

Ifølge mediet har Arsenal ikke givet op endnu, men det berettes, at The Gunners ikke vil tilbyde de samme økonomiske vilkår, som den tyske storklub tilbyder.

Han står derfor til at forlade Arsenal, lyder meldingen.

Grundet reglerne i England må spillere under 17 år ikke underskrive en professionel kontrakt, men det må de blandt andet i Tyskland.

Arsenal vil dog være berettiget til en kompensation, hvis Chido Obi-Martin skifter til Bayern München.

Læs også: Christian Eriksen uenig med De Bruyne: Afviser kontroversielt skifte

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce