Arsenal går videre i Champions League: Her er tre grunde
Arsenal skal forsvare deres 3-0-føring i aftenens Champions League-brag mod mægtige Real Madrid, der venter på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.
The Gunners har derfor de bedste kort på hånden forud for storkampen, hvor en semifinaleplads i den prestigefyldte turnering er på spil.
Lokalmediet London Evening News mener, at Arsenal går videre af særligt tre grunde, som du kan blive klogere på herunder.
En svækket defensiv
Real Madrid har ikke været så solide defensivt i denne sæson, som de plejer at være. I La Liga-regi har den hvidklædte kongeklub således indkasseret hele 31 mål. Det er flest af alle blandt top fire-mandskaberne.
Historien taler for et Arsenal-avancement
I de seneste 47 tilfælde, hvor et hold har haft en føring på tre mål eller flere med til at returopgør i Champions League, er det kun sket fire gange, at der er blevet vendt rundt på det.
Dermed kan Arsenals 3-0-sejr, som de har med i bagagen, være ret så afgørende.
Arsenal-profil er tilbage
Thomas Partey er vendt retur til Mikel Artetas trup, hvilket kan vise sig at være en vigtig tilføjelse. Midtbaneoprydderen udgik skadet i opgøret mod Brentford i weekenden, men ghaneseren er atter disponibel. Dog kommer Arsenal-bossen til at mangle flere prominente navne til opgøret mod Los Blancos.
Det får stor betydning for startopstillingerne, at flere stjerner fra begge klubber er en tur på lazarettet. Men de to europæiske storklubber kan dog fortsat mønstre en ganske pæn startellever.
Samtidigt er det kommet frem, at Jude Bellingham gik amok på en holdkammerat fra Real Madrid.