Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har budt på Real Madrid-stjerne

Af Emil Plovgaard
13.06.2024 Kl. 08:31

Arsenal ventes at have et travlt transfervindue foran sig.

The Gunners har flere positioner, der kan forbedres frem mod den kommende sæson.

En ny målmand er blandt andet højt på listen. 

David Raya ventes at skrive under på en permanent aftale, og den handel vil formentlig bringe en afslutning på Aaron Ramsdales Arsenal-karriere.

Raya vandt Den Gyldne Handske i den netop overståede sæson, og han ventes at blive Arsenals førstevalg mellem stængerne i den kommende sæson.

Men nu forlyder det, at Mikel Arteta har en overraskende plan i ærmet.

Således har klubben budt på Andriy Lunin fra Real Madrid. 

Det skriver det spanske medie COPE.

Den ukrainske landsholdsspiller havde en fornem sæson hos Los Blancos, og selvom han ikke startede inde i Champions League-finalen, kan han tilskrives en stor del af æren for, at trofæet havnede i Madrid.

Ukraineren er på vej ind i sit sidste år af kontrakten med den spanske hovedstadsklub.

COPE hævder, at et tilbud fra Real Madrid ikke er det eneste, der ligger på bordet. Det samme gør nemlig et tilbud fra Arsenal.

Selvsamme medie beretter i øvrigt, at Lunin har et koldt forhold til Carlo Ancelotti, da målmanden ikke er af den overbevisning, at den italienske manager har tillid til ukraineren på længere sigt.

Arteta har i sin tid hos Arsenal vist, at han ikke er bange for at træffe markante beslutninger. Efter blot få måneder i trænersædet, valgte han at tage afsked med Mesut Özil, og heller ikke Pierre-Emerick Aubameyang var at finde længe hos Arsenal, efter at Arteta kom til.

Det er ikke utænkeligt, at Lunin vil kunne yde stor konkurrence til Raya, der muligvis kan lide samme skæbne som Aaron Ramsdale, såfremt dette skifte bliver en realitet.

Derudover har Arteta også besluttet sig for at smide duo på porten, forlyder det nu.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce