Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har forhørt sig om Bundesliga-stjerne

Af Mikkel Wittorff Hollmann
23.01.2025 Kl. 08:12
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Det står klart for de fleste, at Arsenal er på udkig efter en angriber.

Sådan har det øjensynligt været længe, og Mikel Artetas mandskab har da også været kædet sammen med flere topangribere.

Nu lader det dog til, at Arsenal for alvor begynder at røre på sig.

For klubben fra Emirates Stadium har spurgt på en af Bundesligaens store stjerner, skriver TalkSport.

Det drejer sig om RB Leipzigs Benjamin Šeško.

Ifølge TalkSport har The Gunners spurgt RB Leipzig til Benjamin Šeško, der dog bliver vanskelig at hente i dette transfervindue, melder mediet.

Det bliver da heller ikke billigt, hvis det skal være Benjamin Šeško, der skal løse Arsenals angriberproblemer. RB Leipzig menes således at kræve i omegnen af 620 millioner kroner for den 21-årige slovener.

Aktuelt er det som regel tyske Kai Havertz, der foretrækkes helt i front for The Gunners. Den 25-årige offensivsspiller er noteret for otte scoringer i årets Premier League.

Læs også: – Han er færdig i Arsenal

Benjamin Šeško har scoret otte mål og lavet to assists i årets Bundesliga. Han har kontrakt med RB Leipzig frem til sommeren 2029.

Arsenal vandt klart, da de onsdag krydsede klinger med Dinamo Zagreb i Champions League. Se kampens højdepunkter øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce