Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har kig på dyr Serie A-stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2024 Kl. 10:56

Arsenal har ikke handlet vildt og voldsomt denne sommer, men transfervinduet er langt fra lukket endnu.

The Gunners er meget tæt på at kunne hente Mikel Merino til klubben, og spanieren er ikke den eneste spiller, der kan komme ind ad døren inden den 30. august.

Læs også: Her er Laudrups bud på top-6

For ifølge den italienske journalist Alfredo Pedullá har Arsenal et rigtig godt øje til Atalanta-stjernen Ademola Lookman, som kan udfylde flere positioner i offensiven.

Atalanta menes at vurdere Lookman til at koste op mod 520 millioner kroner, men Arsenal har en plan for, hvordan prisen kan sænkes en anelse.

Premier League-klubben overvejer nemlig at smide forsvarsspilleren Jakub Kiwior med i en eventuel handel, og det kan betyde, at transfersummen kan ende med at være omkring 370 millioner kroner.

For to år siden skiftede Lookman fra RB Leipzig til Atalanta, og han har sidenhen været en stor profil i den bedste italienske række.

I de seneste to sæsoner har han scoret henholdsvis 13 og 11 mål i Serie A, mens han i begge sæsoner har leveret otte målgivende afleveringer.

Læs også: Arsenal sælger to spillere

Han kan spille på begge kanter, den offensive midtbane og sågar også som angriber. Den fleksibilitet kan Arsenal have set sig varm på. Atalanta vil dog gerne beholde Lookman og planlægger at tilbyde ham en ny og forbedret kontrakt.

London-klubben er lige nu ved at skille sig af med Eddie Nketiah, mens midtbanespilleren Emile Smith Rowe også har forladt klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce