Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har sikret sig afløser for Edu

Af Emil Plovgaard
14.11.2024 Kl. 19:12

Arsenal har angiveligt sikret sig afløseren for sportsdirektøren Edu, der for nylig bekræftede, at han vinker farvel til klubben efter fem år.

Edu spillede en stor rolle i forbindelse med Arsenals udvikling under Mikel Artetas ledelse, hvor klubben nu er at regne som fast titeludfordrer.

LÆS OGSÅ: City i krise: Guardiola kræver Liverpool-emne til januar

46-årige Edu blev anset som en af de bedste sportsdirektører i verden, så det var noget af et chok, da han meddelte, at han forlader The Gunners.

Han har angiveligt valgt at blive Global Head of Football for Evangelos Marinakis, der, foruden Premier League-klubben Nottingham Forest, også ejer Olympiakos og Rio Ave.

Assistenten Jason Ayto træder ind på en midlertidig basis, mens Edu har en seks måneder lang fratrædelsesperiode.

Arsenal er i mellemtiden på udkig efter en afløser, og derfor var der godt nyt forleden, da The Athletic kunne meddele, at Real Sociedads fodbolddirektør, Roberto Olabe, forlader klubben ved udgangen af sæsonen.

En efterfølgende melding fra italiensk presse skriver, at Olabe efter alt at dømme er på plads hos Arsenal.

– Roberto Olabe forlader Real Sociedad ved sæsonens udgang, og alt peger i retning af, at han har sikret sig sin nye destination.

– Ifølge adskillige kilder, der har været i kontakt med kontoret, kan sportsdirektørens næste destination blive London, nærmere konkret Arsenal.

LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerne ‘forrådte’ Mikel Arteta

– Holdet, der ledes af Mikel Arteta ønsker at forstærke sit tekniske sekretariat, og Edu forlader sin position 30. juni, så alt tyder på, at Olabe bliver erstatningen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce