Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har skrevet engelsk fodboldhistorie

Af Morten Bruun Jørgensen
13.03.2023 Kl. 10:02
Arsenal skrev sig søndag ind i de engelske historiebøgerne.

Arsenal har gang i en fænomenal Premier League-sæson.

Søndag tog The Gunners endnu en sejr, da det lykkedes at besejre Fulham med 3-0 på udebane, og det var en helt specielt kamp for Mikel Artetas mandskab.

Der blev nemlig skrevet engelsk fodboldhistorie i opgøret.

Det er Opta, som leverer alverdens statistik, der kan fortælle, at Arsenal med sejren er den første klub i den bedste engelske fodboldrække til at vinde fem London-derbyer på udebane i træk uden at indkassere et mål.

Arsenal har i de kampe slået Crystal Palace, Brentford, Chelsea, Tottenham og Fulham, og alle kampe er blevet spillet i denne sæson.

Set over hele sæsonen er Arsenal også det klart bedste udehold i Premier League med 34 point i 14 kampe, hvilket er syv mere end Manchester City.

I øjeblikket er Arsenal fem point foran Manchester City, og der resterer 11 kampe af sæsonen. De to mandskaber mangler desuden stadig at mødes på Etihad Stadium.

LÆS OGSÅ: Skifter til sommer: Stor Benfica-profil på vej til Premier League?

LÆS OGSÅ: Arsenal-spiller skriver Premier League-historie

Annonce