Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal i kæmpe transferkup: Stjæler stjerne for næsen af Real Madrid

Af Emil Plovgaard
26.02.2025 Kl. 20:42

Arsenal er efter sigende favorit til at hente en af Europas mest eftertragtede spillere i form af Martin Zubimendi.

I sommeren 2024 hentede The Gunners Mikel Merino til klubben for at forstærke midtbanen, men da både Jorginho og Thomas Partey ventes at forlade klubben efter sæsonen, skal der yderligere forstærkninger til.

LÆS OGSÅ: – Manchester City rykker ned

Klubben har desuden akut behov for en ny angriber, men det er ikke nemt at skaffe midtvejs i sæsonen. Til sommer bliver der derfor sandsynligvis hentet en ny angriber og en ny midtbanespiller.

Ifølge den store spanske sportsavis AS, har Arsenal en fordel over Real Madrid i forhold til at hente Martin Zubimendi fra Real Sociedad.

Mikel Arteta er efter sigende en stor beundrer af spilleren, som han har været i kontakt med sidste sommer. Derudover er Madrid angiveligt opmærksomme på, hvor Arsenal befinder sig.

Los Blancos er interesseret i en potentiel aftale, men må erkende, at The Gunners er i førersædet, som det ser ud nu.

Tidligere har det lydt, at Arsenal var tæt på at hente Zubimendi i forbindelse med vinterens transfervindue. Et skifte skete som bekendt ikke.

En handel med midtbanespilleren er nem i den forstand, at han har en frikøbsklausul på 473 millioner kroner, som blot skal aktiveres.

Også Manchester City og Bayern München meldes ude efter spanieren til sommer, som der sandsynligvis bliver stor rift om.

Der vil det være et år siden, at Liverpool nærmest lykkedes med at hente ham, efter at han selv havde takket ja til de kontraktuelle vilkår, inden han pludselig ombestemte sig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce