Arsenal indleder kontakt til tysk landsholdsspiller
Arsenal har taget kontakt til Wolfsburg-spilleren Ridle Baku angående et potentielt sommerskifte til Emirates.
Det skriver den tyske transferjournalist Christian Falk.
Det ser dog ud til, at titelaspiranterne fra det nordlige London må finde sig i seriøs konkurrence.
LÆS OGSÅ: Nu bliver det bandlyst i Premier League
Både Villarreal og Chelsea skulle også være ude efter Bakus underskrift.
– Ridle Baku fra Wolfsburg har fået et opkald fra Arsenal.
– The Gunners er meget interesseret i den tyske spiller, som kan spille højre back og højre kant. Men de er ikke alene i deres interesse, for Chelsea lavede et opkald i januar. Villarreal vil også gerne byde til sommer, lyder meldingen fra Falk.
Baku skiftede fra Mainz 05 til Wolfsburg i 2020.
Hos Die Wölfe står han noteret for 92 Bundesliga-kampe, mens det desuden er blevet fire A-landskampe for Tyskland.
LÆS OGSÅ: "En farce" – Multimilliardær trækker sig fra United-køb