Arsenal kan gå på rov i West Ham
Det kører ikke helt på skinner for Arsenal lige nu. De seneste to kampe er blevet tabt, og klubbens sportsdirektør har sagt op med øjeblikkelig virkning.
Jagten på en ny sportsdirektør er ifølge The Telegraph ikke noget, som Arsenal vil forhaste sig med at udpege.
Læs også: Bud på Bisseck fra Premier League
Samtidig skriver det engelske medie også, at West Ham frygter, at The Gunners vil snuppe Tim Steidten hos dem.
Hos The Hammers er tyskeren teknisk direktør med ansvar for spillerrekruttering. Han er dog kommet under stigende pres i London-klubben som følge af sommerens indkøb. Ingen af dem har indtil videre imponeret synderligt hos West Ham.
45-årige Steidten blev hentet til West Ham fra Leverkusen i sommeren 2023. Hos den tyske klub havde han arbejdet som scoutingchef og sportskoordinator.
Tidligere har han også været hos Werder Bremen i en årrække som sportsdirektør, fodbolddirektør og scoutingchef.
Edu blev oprindeligt også ansat som teknisk direktør hos Arsenal, inden han senere fik stillingen som sportsdirektør.
Hvorvidt Arsenal overhovedet vil forsøge at hente Steidten, melder historien ikke noget om. Det er dog tilsyneladende en frygt, som West Ham har på nuværende tidspunkt.
I første omgang vil Jason Ayto varetage Edus opgaver som sportsdirektør i Arsenal.