Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende kritiserer to spillere efter skuffelse

Af Emil Plovgaard
14.02.2023 Kl. 12:02
Han bebrejder to spillere efter weekendens skuffelse.

I weekenden spillede Arsenal 1-1 med Brentford i Premier League.

En stor skuffelse for Premier Leagues aktuelle tophold, som helst ikke må sætte point til i jagten på mesterskabet.

Arsenal-legenden Paul Merson kan godt frygte, at Bukayo Saka og Gabriel Martinelli er på vej ind i en nedadgående stime.

LÆS OGSÅ: Arteta vil hente VM-vinder

– Jeg vil helt sikkert sige Martinelli og Saka (som skal lægges til last for den manglende sejr, red.). Saka satte målet op, men jeg synes, de er nemme at holde nede i øjeblikket, en smule forudsigelige.

– Det ville ikke skade at skifte kanter efter 20-30 minutter, hvis det ikke fungerer. Begge spillere kan godt lide at gå ind i banen. Jeg ville sige, at man skulle prøve at bytte kanter. Det forekommer mig en smule forudsigeligt, hvad de laver, siger Merson til Sky Sports.

Merson vil dog ikke fjerne noget fra Brentfords præstation.

– Jeg vil ikke tage noget fra Brentford. Jeg synes, de var helt enestående, lyder det fra Merson.

Onsdag venter der en uhyre vigtig kamp for Arsenal, når Manchester City kommer på besøg på Emirates til det udsatte opgør fra runde 12.

LÆS OGSÅ: VAR-dommer udskiftes efter kæmpe brøler

Annonce