Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende til møde - så gav Ferguson helt forkert svar

Af Christian Frese
18.10.2024 Kl. 17:20

Martin Keown er en legende i Arsenal.

Stopperen spillede 449 kampe og vandt seks store trofæer med The Gunners, alle titlerne og langt hovedparten af kampene mellem 1993 og 2004.

Men det kunne være gået helt anderledes, hvis Sir Alex Ferguson havde udvist et mere brændende ønske for at få Keown til klubben, da englænderen var i Everton mellem sine to perioder i Arsenal.

Keown var til møde på Old Trafford, hvor den legendariske manager imidlertid skulle skuffe ham.

– De tilbød mig halvdelen af, hvad jeg var tilbudt andre steder, og sagde, at de kun betalte forsvarsspillere, hvad de havde tilbudt mig. Jeg sagde: ”Det handler ikke kun om penge. Kan vi gå ud på banen?”, skriver Keown i sin nye selvbiografi On The Edge ifølge Daily Mail.

– Så Ferguson fik et bundt fuld af nøgler og gik dem igennem én for én, mens hans prøvede at åbne dørene. Det begyndte at synke ind, at det måske ikke var noget for mig. Jeg følte ikke kærligheden. Der var ingen intromelodi. De havde ikke rullet den røde løber ud for mig.

– Jeg spurgte ham, hvad han ville foreslå, at jeg gør som en faderfigur eller en ven. Hvilke råd ville han give? ”Du skal tænkte på din familie”. Og det var ikke, hvad jeg ønskede at høre. Hvad jeg ønskede at høre var: ”Jeg vil have dig. Du skal skrive under med mig. Du gør det godt i de første to år og bekymrer dig ikke om lønnen. Det fixer jeg.”

I stedet for United skiftede Keown til Arsenal i februar 1993 for to millioner pund. Premier League-titler i 1998, 2002 og 2004 fulgte. I samme periode tog United otte af de resterende ni ligatitler.

Keown blev desuden kåret som sæsonens spiller i Arsenal i 1995/1996.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce