Arsenal og Chelsea jagter angriber med Superliga-fortid
Både Arsenal og Chelsea har udfordringer i angrebet.
Mens Arsenal længe har været meldt interesseret i en ny angriber, er Chelseas aktuelt ramt på den offensive bemanding på grund af skader.
De to klubber har da også udset sig en angriber, de gerne vil hente – og faktisk er det den samme.
For ifølge mediet er Hugo Ekitike, der har en fortid i Vejle Boldklub, på radaren i de to London-klubber.
Her skulle 22-årige Ekitike være de to klubbers foretrukne alternativ, hvis de ikke lykkes med at hente Alexander Isak, der menes at være det primære transfermål.
– Arsenal og Chelsea overvejer Eintracht Frankfurt-angriberen Hugo Ekitike som et alternativ til Alexander Isak i det kommende sommertransfervindue, skriver mediet.
Hugo Ekitike spillede i Superligaen tilbage i sæsonen 2020/21, hvor han var udlejet til Vejle Boldklub fra franske Reims. Her spillede han 11 kampe i den bedste danske række med tre mål og to assists til følge.
Siden gik turen tilbage til Reims og videre til Paris Saint-Germain. Hugo Ekitike er nu at finde i Eintracht Frankfurt, hvor han er noteret for hele 12 Bundesliga-mål i denne sæson.
Læs også: United træffer Amorim-beslutning
Både Arsenal og Chelsea skal i aktion i den kommende weekend.
Arsenal får besøg af West Ham, mens Chelsea skal på besøg hos Aston Villa.