Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal overvejer to tidligere topspillere

Af Christian Frese
08.11.2024 Kl. 19:52

Arsenal skal finde en ny sportsdirektør, efter at Edu sagde op i starten af denne uge.

Og denne kan meget vel blive en gammel kending af klubben.

I hvert fald skriver Foot Mercato, at Tomas Rosicky og Per Mertesacker er de to førende kandidater. Der skulle have været kontakt mellem dem og ledelsen i Arsenal.

Rosicky, der spillede i klubben fra 2006 til 2016, har været sportsdirektør i Sparta Prag, hvor han stoppede som aktiv, siden december 2018. Brian Priskes mandskab har vundet mesterskabet i de seneste to sæsoner og spiller i denne Champions League.

Mertesacker stoppede karrieren i Arsenal i 2018 efter syv år som spiller i London. Allerede i 2017 blev det meldt ud, at den tårnhøje tysker ville blive den øverste leder for klubbens akademi. Det er han fortsat.

Det var mandag, at The Gunners offentligjorde Edus beslutning.

– Det var en utrolig svær beslutning at træffe, siger Edu. 

– Arsenal har givet mig muligheden for at arbejde med så mange fantastiske mennesker og chancen for at være en del af noget specielt i klubbens historie. Det har været en speciel rejse, og jeg takker Stan, Josh, Tim og Lord Harris for den støtte, de har givet mig, sagde spanieren blandt andet.

Arsenal har endnu ikke meldt noget ud vedrørende en afløser.

Læs også: Arsenal interesseret i italiener

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce