Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-profil frygtes ude resten af året

Af Morten Bruun Jørgensen
07.11.2023 Kl. 10:16
Arsenal er ikke særlig optimistiske omkring midtbanespilleren.

Thomas Partey har kun spillet fem kampe for Arsenal i denne sæson, hvor den ghanesiske midtbanespiller har været plaget af skader, og lige nu er han igen tvunget til at kigge på fra sidelinjen. 

Udsigterne for den 30-årige midtbanespiller er heller ikke alt for gode, for ifølge The Mirror frygter Arsenal, at Partey kan være ude resten af 2023. 

 

Indtil årets udgang skal Arsenal spille hele 12 kampe, og det vil være en stor bét for Mikel Arteta, hvis Partey ikke kommer sig over sin muskelskade hurtigere end frygtet. 

Tidligere på sæsonen var det en lyskeskade, som holdt ham fra at spille, og generelt har skader fyldt en del på det seneste for Arsenal-spilleren. 

Til gengæld kan Mikel Arteta og Arsenal dog glæde sig over, at Gabriel Jesus er ved at nærme sig et comeback til grønsværen efter at have misset de seneste tre kampe. 

Det er dog uvist, om den brasilianske angriber når at blive klar til onsdagens Champions League-kamp mod Sevilla.  


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Arsenal går i krig mod dommerne – de har en liste klar

2. PLBOLD kårer: Her er rundens hold for 11. spillerunde

3. Medie: Salah har fremtiden på plads

4. Liverpool planlægger januarbud på englænder

5. Daniel Sturridge med Højlund-dom

Annonce