Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-show: Rice var bedst - én fik kritik

Af Alexander Walther Petersen
09.04.2025 Kl. 12:31

Arsenal var totalt ovenpå tirsdag aften i Champions League, hvor Real Madrid blev sendt hjem til den spanske hovedstad med en syngende lussing.

Annonce

Flere spillere leverede varen for The Gunners, hvor særligt Declan Rice og Myles Lewis-Skelly høster stor ros. Men én Arsenal-spiller gjorde det knapt så godt.

Sådan lyder meldingen fra lokalmediet London Evening News.

Arsenal har et fremragende udgangspunkt i Champions League med deres 3-0-sejr tirsdag aften over Real Madrid.

Derfor skal den spanske kongeklub i den grad finde et vildt comeback frem på onsdag i næste uge, når returopgøret finder sted på Santiago Bernabeu.

Declan Rice var dominerende i kampen tirsdag aften i den engelske hovedstad, hvor den engelske midtbanestjerne skrev historie. Men ikke alle spillere for London-klubben gjorde det lige godt.

Polske Jakub Kiwior fik nemlig karakteren 6 ud af 10, hvilket var lavest af samtlige Arsenal-spillere.

– Fik en startplads i fraværet af Gabriel Magalhães og startede meget nervøst. Derefter blev indsatsen mere solid. Han fortjener et genvalg til returopgøret, skriver London Evening News.

Inden returopgøret i Madrid skal spilles, skal Arsenal først i aktion mod Thomas Franks Brentford i Premier League denne lørdag. Her skal Mikel Artetas tropper have tre point, hvis de vil gøre en indsats for at hale ind på Liverpool, der fører ligaen med 11 point.

Samtidigt lyder det nu, at Brian Laudrup kommer med en hård dom over én af de største cheftrænere igennem tiden.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce