Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-spiller misser returkamp mod Real Madrid

Af Morten Jørgensen
14.04.2025 Kl. 18:47

Arsenal kommer til at skulle undvære en af sine mest rutinerede spillere i onsdagens returkamp mod Real Madrid. 

Annonce

Det er BBC, der nu kan fortælle, at italienske Jorginho er meldt ude af kvartfinalen i den spanske hovedstad på grund af en skade. 

33-årige Jorginho måtte udgå mod slutningen af lørdagens pointdeling mod Brentford i Premier League med noget, der lignede et trykke ribben.

Den skade når den rutinerede midtbanespiller ikke at komme sig over, og dermed kan han ikke være med mod Real Madrid. 

Han kunne muligvis have været i spil til en startplads, for Thomas Partey er nemlig også ramt af en skade. 

Ghaneseren måtte også udgå af lørdagens kamp, og det er stadig uvist, hvornår han er klar til at spille igen. 

Derfor er midtbanen tyndt besat hos The Gunners, hvor der onsdag ikke bliver mange muligheder fra bænken for Mikel Arteta. 

Den spanske manager vil tirsdag holde et pressemøde, hvor han forventes at give en opdatering på situationen. 

Arsenal kommer dog til Madrid med et rigtig godt udgangspunkt efter at have vundet den første kvartfinale med 3-0. 

Her storspillede London-mandskabet særligt i anden halvleg, hvor Declan Rice scorede to fantastiske frisparksmål, som du kan se i videoen øverst i artiklen. 

Læs flere nyheder om The Gunners her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce