Arsenal-stjerne i chokskifte til Barcelona?
Det er ikke særlig ofte, at en af de bedste klubber i England lader en af sine bedste spillere smutte gratis, men det er Arsenal på vej til.
For selvom Thomas Partey er en nøglespiller for Mikel Artetas mandskab og spiller fast på den defensive midtbane, ser ghaneseren ud til at være fortid i klubben til sommer.
Her udløber hans kontrakt, og den har Arsenal ikke tænkt sig at forlænge, selvom midtbanespilleren stadig kun er 31 år.
Meldingen kommer fra journalisten Charles Watts, som gennem årevis har fulgt London-klubben tæt og plejer at have styr på sine informationer.
Der er på nuværende tidspunkt ikke indledt nogle kontraktforhandlinger med Thomas Partey, og der er stigende følelse af, at han ender med at forlade klubben efter denne sæson.
Thomas Partey skiftede til Arsenal fra Atlético Madrid for over 300 millioner i 2020, og sidenhen har han spillet 154 kampe for klubben.
Foruden Thomas Partey ser Jorginho også ud til at forlade klubben på en fri transfer til sommer.
Dermed ser klubben ud til at miste en masse rutine og to spillere på den defensive midtbane. Planen er derfor også, at den spanske europamester Martin Zubimendi skal hentes i Real Sociedad i sommerens transfervindue.
Derudover er The Gunners også stadig meget interesseret i det norske stjernefrø Sverre Nypan, som endnu ikke haft besluttet sig for, hvor han skal fortsætte sin karriere, når han på et tidspunkt skal væk fra norske Rosenborg.
Meldingerne går på, at både Barcelona, Paris Saint-Germain og Juventus holder nøje øje med Thomas Partey, som altså næppe skal frygte, at han kan ikke kan få en ny klub.
Der siges også at være interesse fra Saudi Arabien, men Thomas Partey foretrækker efter sigende at vende retur til Spanien, og derfor står Barcelona stærkt i billedet lige nu.
I denne sæson har han spillet 39 kampe for Arsenal.