Arsenal-stjerne ude resten af året
Ben White kommer ikke i aktion for Arsenal mere i år.
Sådan lyder meldingen fra Daily Mirror.
LÆS OGSÅ: Drama i vente: City risikerer udelukkelse – rivaler kræver kompensation
White har nemlig undergået en operation som følge af et knæproblem, og det betyder, at han er ude frem til årsskiftet.
White har ellers startet inde i Arsenals foregående to kampe – mod Chelsea i weekenden og mod Inter i Champions League – men er gået glip af en række andre kampe i løbet af efteråret.
Det er et stort slag for Mikel Artetas titeldrømme, da The Gunners allerede nu befinder sig hele ni point efter rækkens aktuelle tophold, Liverpool.
White er nu ude i otte uger, selvom det forlyder, at han er klar til at gå planken ud og spille sig gennem smerten og dermed potentielt vende hurtigere tilbage.
Meldingen om White kommer efter, at både Bukayo Saka og Declan Rice har måttet trække sig fra den engelske landsholdstrup denne uge.
Saka trak sig med en muskelskade, mens Rice døjer med en brækket tå, som han dog var i stand til at spille med mod Chelsea.
England må i alt undvære otte mand til de kommende to Nations League-kampe mod Grækenland og Irland.
LÆS OGSÅ: Medie: Arsenal vil have spansk stjerne
White har dog ikke spillet en kamp for England, siden han forlod VM-lejren i Qatar i 2022.