Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal, United og Liverpool har taget kontakt til Barca-komet

Af Emil Plovgaard
14.02.2023 Kl. 18:18
Der kan vente et sommerskifte.

Arsenal, Liverpool og Manchester United er alle interesseret i FC Barcelonas Ansu Fati.

Dermed kan der vente noget af en transfersaga til somemr, selvom det formentlig kræver omkring 745 millioner kroner at lokke stortalentet væk fra Camp Nou.

De tre nævnte Premier League-klubber har endnu ikke taget kontakt til FC Barcelona, men man flirter med spillerens entoruage, lyder meldingen fra Ben Jacobs, som er journalist hos CBS Sports.

– FC Barcelonas cheftræner, Xavi, har sagt, at Ansu Fati ikke er til salg, men nogle gange vejer de økonomiske behov mest. Enhver afgang til sommer vil hjælpe klubben med at barbere sin løn ned eller indbringe en betydelig indtægt. Fati er ingenlunde en af de bedst betalte i klubben, men han har stadig en formidabel løn, og han er en ung og talentfuld angriber, som ville kræve en stor salgspris.

– Klubber fra Premier League har taget kontakt på spillersiden, og det er også derfor, at Barcelona distancerer sig selv fra spekulationer, idet de endnu ikke er involveret i nogen forhandlinger.

– Det er meget plausibelt, at Fati kan koste i omegnen af 745 millioner kroner, hvilket vil blive en klubrekord for mange af de interesserede og en stor pris, når man tænker på hans nuværende form.

– En række knækader synes at have påvirket hans generelle udvikling. Men Fati har stadig de evner, der skal til for at tilbyde mål, dynamik, kreativitet og alsidighed til enten Barcelona eller den klub, han nu kunne skifte til.

– Lige nu har han et behov for regelmæssig spilletid. I sidste sæson scorede han fire mål i 10 La Liga-kampe. I denne sæson har han spillet 20 kampe, men kun scoret tre mål, og han har ikke fået så mange minutter som ønsket. Og der er et massivt pres på ham, når han bærer nummer 10 hos FC Barcelona. Fati har ikke været lige så kynisk eller eksplosiv, som mange forestillede sig, siger Jacobs i et interview med CaughtOffside.

LÆS OGSÅ: Chelseas fodboldskole kommer til Danmark

Annonce