Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal vil hente engelsk stjerne på fri transfer

Af Emil Plovgaard
02.12.2024 Kl. 15:56

Arsenal overvejer angiveligt at hente Dominic Calvert-Lewin, når hans kontrakt med Everton ophører.

Det skriver mediet Football Insider.

LÆS OGSÅ: Kasper Hjulmand kan blive landstræner igen

27-årige Calvert-Lewin har udset sig sin sidste store chance for at lande en stor kontrakt.

Muligheden for at skifte uden en overgangssum kan betyde, at han kan se et boost i både sign-on-fee og løn.

AC Milan og Newcastle viser også interesse for angriberen, der muligvis kan hentes på en fri transfer.

Der har ligeledes været forlydender om, at klubberne allerede i det kommende transfervindue til januar kan gøre et forsøg.

Everton vil dog helst ikke lade deres primære angriber gå midt i sæsonen. Sean Dyche anser Calvert-Lewin som en vigtig brik på sit mandskab som følge af hans evne til opbygningsspillet, tilstedeværelse i luftrummet og evnen til at få sine holdkammerater med i spillet.

Til trods for disse fornuftige færdigheder, har angriberen blot scoret to mål i 13 kampe på tværs af samtlige turneringer i denne sæson.

Han har ikke scoret et tocifret antal mål siden 2020/21-sæsonen.

Everton har endnu engang haft problemer med sin offensiv i denne sæson, hvor klubben ikke har scoret i sine seneste fire kampe.

Derfor er klubben angiveligt på jagt efter en anden angriber, og det har ført til spekulationer om, hvorvidt klubben kunne finde på at sælge Calvert-Lewin.

Calvert-Lewins kontrakt udløber i sommeren 2025, så det kommende transfervindue er sidste mulighed for at lande en transfersum for The Toffees, hvis det ikke lykkes parterne at nå overens i forhold til en forlængelse.

LÆS OGSÅ: Frit fald: Wayne Rooney på vej mod anden fyring i 2024

Arsenal og Everton mødes i Premier League senere denne måned, hvor et opgør på Emirates Stadium venter lørdag den 14. december. Her vil Calvert-Lewin få en mulighed for at vise sig frem over sin potentielt kommende arbejdsgiver.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce