Arsenals sportsdirektør smutter og scorer stort job
Arsenals sportsdirektør Edu forventes snart at være fortid i London-klubben.
Meldingerne om spanierens afsked kom ud mandag formiddag, og det er siden blev rapporteret af utallige medier. Nu kan The Athletic fortælle mere om sagen.
For Edu har allerede fået sit kommende job på plads. Han kommer til at blive ansat i en ledende rolle under Evangelos Marinakis.
Det navn ringer måske en klokke, for den græske rigmand ejer tre fodboldklubber, heriblandt Nottingham Forest. Det er i forbindelse med de klubber, at Edus næste rolle skal findes.
På nuværende tidspunkt er kontrakterne endnu ikke skrevet under, og den præcise rolle skal også defineres. Ikke desto mindre har parterne dog indgået en aftale.
Læs også: Vores powerranking over sæsonens ti bedste spillere indtil videre
Forventningen er dog, at Edu får til ansvar at tilføje nye klubber til rigmandens kartotek og udvide porteføljen generelt set.
Foruden Nottingham Forest er det også Olympiakos og portugisiske Rio Ave, som Marinakis ejer lige nu.
Siden sommeren 2019 har Edu arbejdet hos Arsenal. Her startede han som klubbens første tekniske direktør. Efterfølgende blev han også klubbens første sportsdirektør.
Gennem årene har han haft et tæt samarbejde med Mikel Arteta, men det ophører snart. Dog er intet bekræftet fra klubben lige nu.
Hvem der fremover skal være Arsenals sportsdirektør er også uklart på nuværende tidspunkt.