Arteta forklarer tidlig udskiftning af stjerner
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Mikel Arteta vakte opsigt, da han efter kun 62 minutter af kampen mod Everton tog både Declan Rice og Martin Ødegaard ud.
Efter nulløsningen forklarede spanieren ifølge The Athletic sine valg.
– Med Declan skulle jeg tage ham ud, fordi han følte noget (en skade, red.). Med Martin var det en taktisk beslutning for at prøve at ændre deres rytme, fortæller Arteta, der satte Ethan Nwaneri og Jorginho ind.
– Hvis Ethan kommer ind, og han scorer et mål, er det en fremragende indskiftning. Hvis han ikke gør, har du taget din anfører ud. Det er fodbold.
Rice har angiveligt været småskadet i en uges tid og bad angiveligt selv om at blive taget ud.
Med 0-0 missede Arsenal chancen for at hale ind på Liverpool, der ligeledes måtte tage til takke med ét point, da de hjemme fik besøg af Fulham.
Efter tre sejre i træk har Arsenal nu spillet to uafgjorte. De er seks point efter Liverpool, tilmed med en kamp mere spillet.
Arsenal har Crystal Palace ude som den næste Premier League-kamp. Det er næste lørdag den 21. december.